
Rådgivning og sparring om risikostyring
"Jeg hjælper CRO'er med at bygge risikofunktioner, der skaber reel værdi"
Min tilgang
De formelle rammer er fundamentet for en risikofunktion: risikomodeller, rapportering, regulering og politikker. Men god risikostyring afgøres af noget mere - af mennesker, adfærd og risikokultur. Det handler om evnen til at bygge relationer, forstå forretningen og koble risiko til strategien. Min tilgang til risikostyring samler begge dele, det faglige risikohåndværk kombineres med den mere uformelle risikostyring. Jeg tænker med, udfordrer og hjælper CRO'en med at flytte sin funktion fra kontrolinstans til betroet partner.
Mine ydelser
CRO-sparring
Er for dig, der vil have en fast, uafhængig sparringspartner at tænke højt med. Du får hurtig og nem adgang til en erfaren ressource. Det er en åben dør på abonnement eller timebasis til en rådgiver, der kender din kontekst og udfordrer/hjælper dig, når det er det, du har brug for.
Hjælp til risikostyring
Hvis du står med en afgrænset udfordring og har brug for en erfaren hånd i en periode. Det kunne f.eks. være at du bare har brug for ekstra ressourcer i en periode, hjælp til udvikling af et framework for AI- og modelrisikostyring eller står over for en inspektion fra Finanstilsynet.

Om mig
Mit navn er Thomas Kyhl. Jeg er tidligere CRO i pensionssektoren. Det er min erfaring at risikostyring skaber mest værdi, når der også er fokus på at den drives af mennesker, adfærd og risikokultur.
De seneste 10 år har jeg arbejdet med at opbygge og udvikle risikofunktioner, først i Nykredit og siden i PensionDanmark. Det har givet mig en dyb, praktisk erfaring med, hvad der skaber god risikostyring og risikokultur: hvad der virker, hvad der ikke virker – og hvordan man bliver en risikofunktion, der ikke kun er kendt for at finde "hullerne i osten", men som skaber reel værdi for virksomheden.
Den erfaring er baggrunden for at jeg har stiftet Beyond Risk, hvor jeg som uafhængig rådgiver tænker med, udfordrer og hjælper CRO'en med at flytte funktionen fra kontrolinstans til betroet partner.
